Observatoriet på Østervold – Københavns Universitet

Forside
Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almanakken > Om Almanakken > Observatoriet på Øster...

Observatoriet på Rosenborg Bastion

Fra 1641 til 1861 var observatoriet på toppen af Rundetårn stedet hvor danske astronomer foretog deres hjemlige observationer over himmellegemernes placering og vandring. Allerede i århundredets start var observatoriet på Rundetårn forældet, forsømt og nærmest uanvendeligt. Pladsen i tårnet var blevet for trang og de følsomme instrumenter blev i stigende grad forstyret af  støv og lys fra den omkringliggende by, samt af rystelserne fra den tiltagende trafik i Købmagergade. Der havde derfor længe været et ønske blandt astronomer om, at få opført et observatorium udenfor byen.

Da Københavns volde blev sløjfet og frigivet til bebyggelse, blev det bestemt, at der skulle opføres et nyt observatorium på den høje og fritliggende Rosenborg Bastion på Østervold. Kongelig bygningsinspektør, professor Christian Hansen blev arkitekt for byggeriet der stod på fra 1859 til 1861. Christian Hansen stod i samme tidsrum for byggeriet af Kommunehospitalet. Slægtskabet mellem de to bygninger er, størrelsen til trods, heller ikke til at tage fejl af.

Bygningen på Rosenborg Bastion blev opført som en trefløjet bygning med front mod syd. Denne type observatoriebygning kom til at danne forbillede for tidens ameri-kanske og europæiske observatorier.

Bygningen består af  hoved-indgang i midten og over den et tårn med en kobberbeklædt drejekuppel på 7,5 m i diameter til observatoriets hovedin-strument, kikkerten. Udfra midterbygningen udgår mod øst og vest to forbindelseskorridorer, der har huset hhv. meridiancirkel  og  passageinstrument, to vigtige instrumenter som Ole Rømer (1644-1710) havde indført i astronomien. De to fløje mod øst og vest fungerede som bolig for henholdsvis observator og professor.

Belært af erfaringer med rystelser i bl.a. Rundetårn, var man blevet klar over at  solide instrumentsokler, der var forankret dybt i jorden var en absolut nødvendighed. Derfor blev ca. 1/3 af de lidt over én million mursten byggeriet består af, brugt til at føre fundamentet gennem volden og ned til den oprindelige grundflade. Den hule mursøjle der ses i midterbygningen er således den synlige del af  den store kikkerts fundament. Dette skulle efter sigende være så solidt, at billederne i den store kikkert, selv ved en 400 gange forstørrelse, ikke rystede, når kanonerne blev affyret på livgardens eksercerplads på Rosenborg.

I haven foran hovedhuset blev der bygget et mindre hus til jordmagnetiske observationer samt en lille ottekantet kikkertbygning. Kikkertbygningen blev flyttet til observatoriet i Brorfelde i midten af dette århundrede mens "havehuset" stadig eksisterer.

Københavns sande position er beregnet på observatoriet til 55 gr. 41´.2 Nordlig bredde, 50´. 19´´ Østlig længde.

Derudover forsynede observatoriet i en lang årrække telefonselskabets frøken klokken med den nøjagtige tid.

I dag kigges der ikke mere efter stjerner på Rosenborg Bastion. Byen kom igen for tæt på observatoriet, så astronomerne flyttede i 1996 til Rockefeller Komplekset på Juliane Maries Vej sammen med astronomerne fra universitetets observatorium i Brorfelde.

Indtil fornylig rummede bygningen administrationen af Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

H.V. Bissens statue af Tycho Brahe fra 1876 står dog stadig foran den monumentale bygning med blikket vendt mod Rundetårn, ihukommende sit valgsprog: Esse poitus videri - At være, snarere end at synes.